
Svedehytten
Svedehytten på Ødegården
Når sjælen kalder på en ny begyndelse- kalder moderjords livmoder på dig - som den har gjort gennem generationer i de gamle traditioner.
Der findes et sted i dig, som begynder at bevæge sig, når du er klar. En stille indre bevægelse, der kalder dig til at træde ind i et rum, hvor du ikke skal præstere, forstå eller opnå noget. Et rum hvor du kan give slip på det ydre og lade det indre begynde at tale.
Svedehytten er Moderjords livmoder. Når du kravler ind i hytten, kravler du ind i et sted, hvor sjælen genkender noget gammelt. Et sted du har været før – gennem dine tidligere inkarnationer, gennem de rejser du har taget i andre tider og andre lag af dig selv. Her bliver du ikke bedt om at lykkes. Du bliver blot inviteret til at være, til at lytte, til at lade det, der bevæger sig i dig, få lov til at vise sig.
Hvad er en svedehytte?
Svedehytten er en hellig ceremoni, en tradition båret af bl.a. indianerne i Nordamerika gennem generationer. Den blev brugt til at skabe klarhed, renselse, retning og forbindelse til naturens stemme. I hytten arbejder man med varmen, mørket og stilheden som portaler til indre lag, til forfædre, til sjælens hukommelse og til den guidning, der kun kan høres, når man giver sig hen.
Nogle går i haven i det tidlige forår eller den sene vinter for at finde ro. Jeg går i svedehytten for at høre Moderjords stemme.
Hvorfor går man i svedehytte?
Man går i svedehytte for at slippe det, der ikke længere skal bæres. For at finde klarhed, når livet skifter retning. For at mærke sig selv dybere end hverdagens lag tillader. For at blive guidet. For at blive renset. For at blive genfødt – som man er blevet mange gange før.
Svedehytten er en dans med dig selv. En bevægelse mellem indre verdener, mellem energier, mellem tider. Her kan du møde spor af det, du har været, og glimt af det, du er ved at blive. Genfødsel er ikke et mål – det er en naturlig bevægelse, når du træder ind i livmoderen, ind i mørket, ind i varmen, ind i den anden virkelighed.
Hvem går i svedehytte?
Alle der mærker et kald. Alle der søger klarhed. Alle der står i en overgang. Alle der længes efter naturens stemme. Alle der ønsker at møde sig selv på et dybere plan.
Du behøver ingen erfaring. Du behøver ingen forudsætninger. Du behøver kun at mærke, at noget i dig bevæger sig.
Praktisk information:
Dato: 10 Oktober kl. 17.00 - 20.30
Tilmelding nødvendig
Efter ceremonien spiser vi sammen. Det er en del af rejsen – at lande, at komme tilbage i kroppen, at dele roen eller stilheden, og at mærke fællesskabet omkring maden, før du igen træder ud i verden.
Påklædningen under ceremonien er T-shirt og shorts, så der er tryghed og respekt for alle. Medbring sko der er nemme at få af og på, to håndklæder og en drikkeflaske, som ikke er af metal eller tynd plastik, da den ligger hos underceremonien og kan blive varm.
Youtube Årets første Svedehytte i 2023 https://youtu.be/2WR7xKZ1b_E?si=fCOgjTto86PLwGWc
Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte mig.
Forbind dig på 28560826 eller Messenger Louise Marie.
